No Blog Title Set

Syn for sagen

Indsamling af briller – vær med til at gøre en forskel.

Tine Optik og Syn For Sagen samler hele tiden briller ind til fattige børn og voksne med synsproblemer ude i verden.

Foreningens formål er lokalt at hjælpe fattige mennesker med synsproblemer. Hjælpen bygger på et genbrugsprincip, hvor brugte briller i Danmark indsamles, opmåles og udleveres efter en synstest udført af autoriserede optikere.

Giv dine gamle briller til Afrika eller andre steder i verden

Alle brugte briller der indsamles, bliver sorteret, opmålt og mærket med præcis styrke, klar til at blive udleveret på en af vores brilleprojekt rejser.

Foreningen har siden vores stiftelse i 2012 udleveret ca. 10.000 par briller på projekter i Senegal, Zambia, Nepal, Peru, Ghana og Guatemala.

Syn for Sagen i Afrika arbejder med befolkningerne i landdistrikterne, der i mange fattige lande lider af nedsat syn på grund af gentagne infektioner, diabetes, aldersforkalkning, grå stær og dårlig hygiejne, og de har ingen muligheder for at få hjælp.

At få et par korrekt tilpassede briller forbedrer et menneskes livskvalitet betydeligt. 

Det er her vi kan hjælpe …

Hvis du kan se, kan du lære at læse og skrive. Hvis du kan læse og skrive, kan du uddanne dig. Er du uddannet, kan du leve et mere værdigt liv.

Noget der er svært at forestille sig i Danmark, hvor man blot kan gå til sin optiker. Det kan man ikke i landdistrikterne – der findes slet ikke optikere, og hvis der endelig er, har befolkningen ingen penge at købe briller for.

 

Så har du et par gamle briller liggende i skuffen, så kom forbi på Gilleleje Stationsvej 7A og aflever dem – sådan kan du bidrage og hjælpe et andet menneske.

Jeg glæder mig til at se dig i butikken!

Scroll to Top